Fra Grønland til Svalbard
Historien bag Green Dog
Green Dogs historie begynder ikke på Svalbard.
Karina Bernlow og Martin Munck tilbragte mange år i Grønland, hvor hunde, natur og arktisk kultur var en naturlig del af hverdagen. Da familien senere flyttede til Svalbard, tog de ikke kun deres erfaringer med sig, men også deres værdier og deres måde at arbejde med hunde på.
Det blev grundlaget for Green Dog.
De grønlandske rødder præger stadig Green Dog i dag – både i arbejdet med hundene, i slæderne og i den kultur, der møder gæsterne.
For mig var det vigtigt at forstå den historie, før arbejdet med identiteten begyndte. Opgaven handlede ikke om at opfinde en fortælling, men om at skabe et visuelt udtryk, der afspejlede det sted og de mennesker, som allerede udgjorde kernen i Green Dog.






















